Jeg er en kvinde på 40 år, gift med en dejlig mand, og sammen har vi to dejlige døtre på 3 og 5 år. Jeg har altid været dyrket en del sport, men er gået helt i stå efter mange års kronisk sygdom og senest deraf følgende stresskolaps. Jeg er opereret for nedsynkning i underlivet efter fødslerne og døjer med rectus diastase. Denne er svær at lukke grundet et stort pres indefra, der igen skyldes, at jeg har colitis ulcerosa i svær grad. Som følge af CU har jeg fået inflammation i alle kroppens led og muskelhæftere, og den eneste måde at holde disse smerter bare lidt i skak er bevægelse.  Min CU derimod kan ikke klare fx. løb, som får den i udbrud. Jeg kæmper med kronisk træthed, kvalme og ubehag samt hovedpine og migræne (bivirkning til immundæmpende behandling). Så alt i alt, har jeg en krop, der er ret meget i knæ, og skriger på, at jeg gør noget godt for den. Jeg er lang tid om at restituere (ikke så meget mine muskler, men jeg bliver helt lammet af træthed i dage efter længere træning), og selvom en type 5 kost måske kunne virke rigtig, så bliver jeg endnu mere træt, når jeg skærer kulhydraterne fra. Det kan muligvis hænge sammen med stressen, som gør, at min hjerne har brug for ekstra kulhydrater (i flg. psykolog). Så udfordret, men mentalt motiveret for forandring! :o)