JEG FALDT I GRYDEN MED DE GODE HISTORIER SOM BARN

- jeg har altid været vild med kunst og kultur. Det er gode historier - når de er levende fortalt.  

Teater, Billedkunst, TV-serier, Koncerter, Film, Bøger, Festivaler, Arkitektur. Altsammen kreative og inspirerende verdener. Men desværre ret tit også lukkede selskaber.  Jeg ærger mig hver gang jeg hører: "Det der kunne min 5 årige også male" eller "Opera lyder som en syg kat", "Den bog er bare for mærkelig" osv. jeg siger det selv. Selvfølgelig er der kedelig og grim kunst. Men der er mest af det andet - det spændende som vi deler i samme rum, og som en eftermiddag eller en sen nattetime giver os tilladelse til at være dem vi er. Ovenikøbet sammen. Kunst, der skaber synlige mærkbare fællesskaber. 

Jeg har brugt et helt liv på at lære at fortælle om de fællesskaber. Jeg ved en hulens masse om scenekunst og tog en journalistuddannelse for at dele det jeg ved med så mange som muligt. Og jeg stoppede ikke der. jeg tog en diplom i ledelse for at lære andre det der skal til for at de kunne lukke flere ind i de lukkede selsskaber.  

De gode historier skal deles med alle. Så jeg lever at af udvikle kunst- og kulturinstitutioner så de har lyst til at åbne dørene og invitere nye, flere og andre mennesker indenfor - så nye fællesskaber kan opstå. Igen og igen. Fordi gode historier - de lever videre. 

Det er min faglige drivkraft. Den er en kæmpedel af hele mit dna.